Til forsiden

Emilie Sørensen

Hun blev født Søndag den 04. januar 1998 på Sønderborg Sygehus. -----  Vejede 4235 gram, og var 57 cm. lang. 

Rødt hår og blå øjne.

FØDSLEN

Kom til verden ved Kejsersnit efter at Lenette var blevet sat i gang. Hun havde gået 14 dage / 3 uger over tiden. Vi var til kontrol 2. juledag 1997, og skulle komme igen den 2. januar. (Fredag) (Lenette's fødselsdag) De forsøgte med en stikpille første dag. Intet resultat. Lenette overnattede på hospitalet og jeg tog hjem. Dagen efter (lørdag) forsøgte de med drop. Der kom veer, men de var der hele tiden, uden at udvide hende. Man fulgte Emilie hjerterytme, som lå meget flot med hvile/sove og vågen, indtil om eftermiddagen. Emilie (inde i maven) kunne ikke tåle droppet, og man kunne se på hjerteslaget blev meget højt, og hvilede ikke. Hun ikke havde det godt. Men da droppet blev taget fra, faldt det til et normalt, hvor hun sov og var vågen. De skulle selvfølgelig forsøge engang mere med drop, men meget hurtigt kom samme billede med høj hjerterytme, og droppet blev taget fra. Lørdag fik vi en fødselsstue og overnattede der. (Søndag) Sidste gang forsøgte de med drop, med samme resultat. Høj hjerterytme. De havde snakket om kejsersnit, og det havde vi også. Lenette var klar til det. Det var trættende. Søndag formiddag blev det besluttet at Emilie skulle tages ved et kejsersnit. Det var ikke akut, Emilie havde det jo godt og Lenette ligeså, så alting forgik roligt. Da det ikke var akut, og Lenette ikke ville i fuld narkose, måtte jeg, være med til fødselen. Jeg blev iklædt hvidt "sygepleje" tøj, og fik et stort mærke "FAR" på tøjet, så de vidste, at jeg ikke kunne hjælpe. Det gik godt. Det var en kvindelig gynækolog (Helle Mogensen) og en børnelæge (Ali Akbar) fra barselsgangen, der lavede kejsersnittet. Da Emilie var stor, var gynækologen oppe på Lenette's mave for at skubbe Emilie ud af maven. Det ser voldsomt ud. Jeg havde fået at vide at jeg skulle sige hvis jeg fik det dårligt. Derfor tænkte jeg: "Husk at trække vejret". Jeg tror at jeg hylerventilerede, for jeg kunne mærke at der ikke kom ilt nok til hovedet. Emilie var kommet ud her og jeg gik over og så hende. Så gik det bedre. Emilie blev kort lagt hen til Lenette. Kort, for der er koldt på en operationsstue, især for en nyfødt. Lenette blev kørt på opvågningen. Jeg gik med op på Neonatal - Afdelingen for tidligt fødte. Hernede sad jeg med Emilie. På et tidspunkt var jeg nødt til at spørge en sygehjælper/sygeplejeske om Emilie trak vejret for jeg kunne ikke høre det. Så sagde hun: "Hun har fin kulør i ansigtet, så alt er i orden" Jeg var så den første der sad med hende. Da Lenette var blevet lidt frisk, gik vi der hen med Emilie. Emilie skulle ligges til bryst. Lenette var indlagt 5 dage. Vi skulle lige lære lidt om børn. Emilie havde ---- (Hofteskred) Hofteskålene holder ikke hoften i dem. Derfor skulle hun have skinne på. Vi blev da kede af det. Vi så en video om det. Her så man, at når det blev behandlet fra fødslen, ville hun blive helt normal. Hun skulle have skinne på i 3 måneder. Vi skulle gå til kontrol ved en bandagist. Vi havde ikke skinnen af i de 3 måneder. Hun blev badet med den, skiftet osv. Det kunne sagtens lade sig gøre, og nogen ting måske lettere fordi hun jo lå med benene i skinnen. Hun kunne jo kun ligge, men som spæd bevæger de sig jo heller ikke så meget. Derfor er det bedst at få den på fra starten. Hun fik den af efter 3 måneder, og ved en kontrol på hospitalet med røntgen, viste et fint billede at hoften. De behøvede ikke at se hende igen. Vi var så dernede, da hun kunne gå, for at være sikker på at det var i orden. Og det var det.

Under hele forløbet på hospitalet var vores forældre der og Lenette's lillesøster. De havde taget ophold i en sofagruppe for ende af fødselsgangen. De kiggede langt efter de folk der gik ind og ud af fødselsstuen. Jeg holdte dem lidt under rettet og min far holdte min storesøster under rettet. Min far og mor havde været her i julen og nytåret for at se det nye lille barnebarn. Det kom ikke, og var nødt til at tage hjem fordi mor skulle arbejde. De tog kun hjem for at se at der ikke kom nogen dagplejebørn, og kørte herefter her over igen. De så Emilie da vi kom op fra operationsstuen. Min mor og far nåede lige at se Emilie oppe sammen med Lenette (Da Lenette kom fra opvågningen) inden de var nødt til at tage hjem til Sjælland. 

Jeg havde kørt mine tjeneste som normalt, men de havde hele tiden en til at kunne køre mine. Jeg havde fri alle dagene hvor Lenette var indlagt før fødslen. Efter fødslen arbejdede jeg. Da Lenette blev udskrevet, arbejdede jeg en dag og havde så 14 dages barsel.

Dagpleje/Børnehave

Emilie kom i dagpleje, da Lenette's barsel var overstået. Ikke helt. Vi havde lige 1 måned hvor vi havde Lenette's lillesøster, Janni, Lenette's forældre, jeg selv klarede en uges tid og min far var ovre og passe hende en uge. Der efter startede hun i dagpleje.Hun var ved Åse Büchmann (nu Åse Büchmann Mygind), indtil Emilie fyldte 3 år. Vi var meget glade for at have Emilie der. Jakob fik heldigvis lov til at være der også. Hun var ofte ked af at blive afleveret, men det er fordi hun vil blive hjemme ved sin far. Sådan er det også i børnehaven men hun græder da ikke.

Emilie startede i Kornblomsten januar 2001. Den ligger henne ved Rådhuset her i Bov. Hun leger godt med pigerne derovre.Det går rigtig godt.

Emilie, pigen til barbie og dukker.

Hun elsker at give dukker tøj på og gøre dem til prinsesser. Klæde sig ud og gerne som prinsesse med hvad hun som helst som hun kan finde. Og lad ikke jeres sko stå for så skal hun prøve dem. Hun elsker sko og gerne så høje som muligt. Hun er også glad for dukkehuset. Det bliver flittigt brugt.

Cyklen blev hun hurtigt fortrolig med. Lærte at køre uden støttehjul efter sommeren 2001. Vi cykler jo også hende og Jakob frem og tilbage fra børnehaven. Det gør meget at hun cykler meget. Vi cyklede jo også til dagplejen men her havde vi jo cykel traileren at køre dem i..

Vi arbejder på at skrive lidt mere om vores datter, så kig forbi engang imellem.

Retur til forsiden